-DET GÆLDER OM AT NYDE...




fredag den 21. oktober 2011

En god feriemorgen

Hos mig ser en dejlig efterårsferie-morgen således ud:

  • Morgen-gåtur med Holly, der lokker mig afsted, selv om jeg er kommet ud i havetræsko og regnede med, at hun bare lige skulle tisse af…
  • Morgenkaffe med kolde kinder efter den friske tur.
  • Et par kapitler i “Frøken Smillas fornemmelse for sne”. Uh, hvor er den altså spændende! Det er mange år siden jeg læste den sidst, så detaljerne var forsvundet hen i tågerne.
  • Arme riddere med kanelsukker til dem i familien, der ikke sover hos venner eller er på arbejde. Det vil sige Tobias og mig ;o)
  • Varm hundehvalp på fødderne… Det er lykke!Arme riddere

Hvordan mon en hyggelig efterårsferie-morgen

ser ud hos dig?

søndag den 9. oktober 2011

Knaldfarver, der lyser op i mørket…

  DSC09858a

Weekenden giver luft i programmet til at nå lidt mere, tage den med ro. Hækletid i sofaen med et fuldstændig skørt og unødvendigt, lille projekt.

Hyggeligt !DSC09861

 

 

Unødvendigt, men ikke uden værdi, for da jeg var færdig, havde jeg pludselig en glad farveklat, der lyste op først på lampen ved sofaen, og senere på ledningen til lampen i køkkenet.

Finurlig og lige til at blive glad i låget af at se på. Det er sikkert godt til humøret her på sådan en mørk regnvejrsdag.

DSC09863

 

 

 

 

 

 

 

Idé’en kom oprindeligt fra Ravelry, hvor jeg faldt over nogle sjove

"Antenna-yarn-bombs".

 DSC09864

Jeg hæklede 60 luftmasker med hæklenål nr. 4 og skiftede derefter til nr. 3.

Så hæklede jeg 2 stangmasker. i 4. maske fra nålen, og fortsatte med 3 stangmasker i hver luftmaske resten af vejen…

Sådan…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...