Jeg har hæklet en nøglesnor til en kollega, som manglede et sted til sine nøgler, når hun købte ind. Jeg måtte selv bestemme farverne - bare de var friske!
Og det blev de så! Jeg havde hurtigt idé’en, og efterhånden som det gik fremad, kom jeg til at tænke på det prøvebillede, der tit var på fjernsynsskærmen, da jeg var barn. Det blev vist, når der ikke var flere udsendelser på TV… Kan du huske det? Prøvebilledet så cirka sådan her ud:
Vidste du i øvrigt, at det blev designet af en dansker ved navn Finn Hendil i 1966? -Og at det i dag bruges i næsten uændret form over hele verden? Virkelig fascinerende!
Hvis du har lyst til at læse en lille bitte smule mere om min barndoms prøvebillede - der med røde, blå og grønne blinkende, mikroskopiske felter kunne skabe de smalle, sort-hvide, lodrette striber på prøvebilledet - så prøv engang at kigge med HER.
Jeg kan huske fascinationen af at sidde med næsen trykket HELT flad mod skærmen og iagttage felterne, som skiftede lysstyrke i forhold til hinanden og derved kunne frembringe ALLE regnbuens farver… Det var bare så vildt, og det kildede, når den statiske elektricitet fik mit hår til at klistre sig fast på skærmen. Behøver jeg fortælle, at min fascination af fjernsyn, radioer og andre elektroninske dimser - både udvendig OG indvendig – blev støttet af min far, der var radiomekaniker i flyvevåbnet???
Nå, det var langt, jeg kom omkring på grund af en stump nøglesnor, men se lige HER, hvad hvad det en google-søgning påordet “prøvebillede” afslører: Prøvebilledet har givet inspiration til ure, tæpper, dørmåtter, puder og kunstværker…
Farvespillet er fascinerende – og på et ubevidst plan, var jeg vist også kommet til at trække lidt på det gammelkendte mix af knaldfarver sat sammen med sorte og hvide striber i forskellige bredder.
Jeg synes selv, at resultatet blev godt… Måske man skulle lade sig inspirere af en bestemt farveskala ind imellem, og se, om idé’en holder, når den bliver overført til garn…
HOV… Det HAR jeg jo faktisk allerede prøvet, da jeg farvede og hæklede først Malthe's og senere Maja's barnevognstæppe.
Værs’go… Snup idé’en!
Tja, om jeg er gået i hundene, eller om jeg bare er nyforelsket, kan være svært at bedømme… Begge dele er med til at gøre, at man mister fodfæstet for en tid, og ind imellem lige får brug for hjælp til at se tingene fornuftigt an. Kan du selv huske, hvordan det føles at være rigtig nyforelsket? Tankerne vender konstant tilbage til den, man er forelsket i, og man kigger billeder af denne mest fantastiske skabning på Jorden igen og igen... Fornuften er vredet om til ukendelighed og alt er bare definitivt fantastisk!
Sådan føles det at have mødt hende her: Holly med den bløde pels, den kære mule, den lyserøde snude og de dejlige og kære kaldelyde. Sådan her så hun ud, da hun var 14 dage gammel – dvs. for en uge siden - og endnu ikke havde fået øjne.
Sådan her så min kurv ud lige inden afgang hjemmefra. De aller vigtigste ting var pakket:
