-DET GÆLDER OM AT NYDE...




tirsdag den 31. maj 2011

Hækle-blottet indlæg…

DengespilDet har været fuldstændig med min velsignelse, at stuen hele eftermiddagen har været fyldt med lyde af sværd, økser, skjolde, buer, underlige skydevåben og dybe stemmer med begejstring og iver i.

Det er lettelsen over at være kommet flot igennem mundtlig eksamen i fysik og kemi i formiddags, der berettigede Rasmus m.fl. til at indtage de bedste pladser i stuen og rigtig “drenge-røve-den”!

De nyder at få lov til at slippe hjernen løs og bare holde læseferie med tryk på FERIE! Nu har alle vores samtaler i familien de sidste dage haft en eller anden relation til induktion, kernekraft, magnetisme, Ohms lov, atomospaltning, det periodiske system – eller hundenavne ;o)

Resten af dagen i dag må han bruge på lige, hvad han vil – og så er der traditionen tro pandekager til dessert i aften!

lørdag den 28. maj 2011

Tænker hundetanker…

Shar PeiDer er mange oplevelser fra min barndom, som jeg har lyst til, at give mine drenge mulighed for også at opleve. En af tingene er det, at have en ven, der altid er loyal og altid har tid og lyst til at være der, når man har brug for det. Sådan en ven havde jeg selv som barn! Han hed Ciccero og var vores Sankt Bernhardshund. Han fik rigtig mange hemmeligheder at vide, når jeg lå op ad ham ude i haven… Og han sladrede ALDRIG! Hvis min scanner lige gad virke, ville jeg have vist et billede af min kæmpestore ven, som jeg kan savne den dag i dag…

Shar Pei2Nu er vores tre drenge blevet så store, at vi synes,  det er på tide at give dem et nyt familiemedlem, som kan blive DERES bedste ven. Teenageårene er fantastiske til sådanne venskaber, for der er så mange tanker og hemmeligheder, og så meget, som de voksne ikke fatter en døjt af! -Men det gør en hund!

Snakken har gået længe herhjemme, faktisk så længe at det har været med risiko for aldrig at blive til noget, fordi vi vil være 100 % sikre på alting før vi  tager det endelige skridt…Shar Pei3

Nu har vi så taget det allerførste skridt med besøg på en dejlig hundekennel med den hunderace, som vi er faldet pladask for, nemlig Shar Pei’en.

 

Her er et par billeder fra vores 3½ time lange besøg, som føltes som om det havde varet i en enkelt time… Tiden smuttede simpelthen fra os i det gode selskab uden vi opdagede det. Vi blev taget med storm af alle disse kærlige, opsøgende, interesserede hunde, som bød os velkommen i deres hjem.Shar Pei4

De havde et fantastisk sind og var lette for både drengene og os voksne at komme ind på livet af. Faktisk foregik det med modsat fortegn, for hundene nød at få gæster og VILLE os!

Først, da alle havde hilst på og hygget sig i et godt stykke tid, faldt de omkuld på gulvet. Her er to af de fem, der var inde i stuen hos os til at starte med. Vi mødte 10 forskellige hunde før vi vendte næserne hjemad. Sikke en oplevelse!

Nu venter vi så på at Kennelens skønne hanhund, Elliot skal være far engang her i løbet af sommeren… For det er nemlig lige netop hans temperament og sind, vi er på udkig efter. Det er værd at vente på!

Indtil da bliver der læst om hundeadfærd, snakket om navne og hundetræning, og det er ikke sikkert, at det er sidste gang, der kommer noget på bloggen her om Shar Pei…

VUF!

tirsdag den 24. maj 2011

Åben for bestillinger…

"STØVET BLÅ BLOMST" - hårelastik "LILLE HVID BLOMST" - hårspænde

Hvor jeg dog bare NYDER – altså sådan, rigtig nyder at være kommet forbi årets konfirmation… Faktisk er jeg kommet lidt i gang med hæklerierne igen… Og som så ofte før, er det de små hæklerier, jeg får kastet mig over.

De hæklerier, der lige passer med en længere køretur i bilen eller en aften i sofaen under tæppet…

  "LILLA PRIKKER" - 8 cm. hestehalehårspænde  "RØDE SØANEMONER" - hestehalespænde, 8 cm.

Det er hårelastikkerne, hårspænderne, brocherne og bogmærkerne, jeg elsker at kaste mig over! Jeg er vild med at finde på. Jeg elsker at sidde og lege med materialerne og sammensætte knapper, spænder, elastikker og forskelligt garn på nye måder.

"PINK HØSTANEMONE" - hårelastik   TURKIS OG RØD KLOKKEBLOMST - hårspænde  

Lige nu er jeg faktisk i den usædvanlige situation, at jeg har tid og overskud til at tage imod ønsker på hårpynt. Det kan f.eks. foregå sådan, at du kommer med ønsker om form og farver, og så frihækler jeg noget ud fra det, vi sammen aftaler. Du kan evt. gå ind på min Amiobutik og kigge på nogle af de 33 forskellige, jeg har til salg derinde nu, eller de 42, som ganskevist er solgt, men som du stadig kan klikke dig ind på og rode rundt i. Det kan godt give nogle idé’er om, hvad du kan lide.

"FLOWER POWER" - hårelastik"HVID STJERNE" - hårspænde

Nogle gange har jeg modtaget fotos af den pigekjole, der ønskes hårpynt til. Andre gange har jeg modtaget tegninger med pigers ønsker om farver.

Nu vil jeg i hvert fald i et stykke tid være åben for ønsker om / bestillinger på hårpynt… Jeg bliver simpelthen bare NØDT til at forbeholde mig retten til at bevare den endelige, kreative proces for mig selv, så det bliver ved med at trække i mig…

"LILLA HØSTANEMONE" - hårelastik "SOLSKINSBLOMST" - hårelastik

Send mig en mail, hvis du er interesseret. Priserne svarer til dem, du kan se på Amio – omkring 35 – 60 kr. - og du kan trække 10,- kr. fra, hvis det ikke skal sendes!"LILLATIT" - rottehalehårelastikker

Jeg er parat til kreative udfordringer…

…_-bare sig til !

OBS: - sommerferie-fri

i HELE juli !

fredag den 20. maj 2011

Store Badedag ?

 “Hvorfor har vi egentlig fri i morgen?”

-Ville en af mine børnehavebørn gerne have at vide i går, mens vi sad ved bordet til en af kammeraternes 4-års fødselsdag. Fødselarens mor lagde an til at forklare, så det passede til de 4-årigs forståelse af verden…

ducks2…Men hun nåede ikke ret meget længere end til at fortælle, at det var noget med en dag, der hed “Store bededag”. Så blev hun afbrudt af ham, der sad og ventede på svaret:

“Skal vi så allesammen i bad?”

-Udbrød han med forundring i stemmen…

ducks

Jeg gik efterfølgende og kom til at tænke på, hvor stort et badekar vi ville få brug for, hvis nu…

-Og hvor mange badeænder vi ville få brug for, hvis nu…

__________________________________________

Billederne af alle de glade og farvestrålende rubber-ducks har jeg taget i Venedig i sommers. Der er så mange små, sjove butiksruder…

søndag den 15. maj 2011

-Jamen jeg elsker bare genbrug!

I dag kørte vi som så ofte afsted til bagagerumsmarked i Silkeborg. Det er super hyggeligt! OGSÅ selv om der kom en lille byge en enkelt gang…

Folk, der aldrig har været til den slags markeder kan se på mig som om jeg var et stykke fjerkræ… De forstår simpelthen ikke, hvad det er, der driver mig!

Men det er faktisk meget enkelt! Nu, hvor jeg er kommet til at nævne fjerkræ, kan jeg jo fortsætte lidt i samme boldgade og sige, at det drejer sig om at få den dér fornemmelse af, at man har “skudt papegøjen”!

DSC00385

 

Sådan havde jeg det i dag! Jeg syntes, det var fantastisk, at komme hjem med et balancebrædt af lige nøjagtig dén slags, som jeg længe har været på udkig efter! Jeg har før haft lånt et af min veninde, men nu har jeg et selv. Hele familien kan nu frit balancere og styrke ankler og fodled for den nette sum af 10,- kr.!

 

DSC00388

 

Det var også fedt at kunne sige til Tobias, at han godt kunne lade sine gamle rulleskøjter stå og bare hoppe i de her. Kvaliteten var væsentlig bedre end hans gamle, og prisen for at kunne bytte dem ud var såmænd ikke mere end 40,- kr.!

 

 

DSC00387

 

…Og jeg kunne simpelthen ikke lade denne klatrehortensia stå! Den struttede af liv og nu kan den få lov til at vokse sig stor og flot i min have! Pris: 30,- kr….

 

 

 

DSC00392

 

-Og hos en sød og venlig dame, kunne jeg lige finde lidt godt polyestertråd i diverse farver til at supplere min beholdning af tråd i de tre skuffer i sybordet. Det er altid en god idé! Jeg fik også en lille æske med nåle med. I alt 5,- kr. Rørende billigt!

 

 

 

Kort og godt: - Jeg ELSKER bare genbrug !

Lavendel-weekend-hygge

Weekenden skal bruges godt! Der skal slappes af, men alligevel også nåes et par projekter. Det kan godt kombineres!

Et af projekterne fik jeg klaret i aftes, hvor jeg fik taget mig sammen og fik gjort noget ved mine lavendelbede langs huset. Op til konfirmationen, lavede vi et ekstra bed på et par meter, som skulle fyldes op med lavendler, for at bedene skulle blive ens at se på. Jeg flyttede rundt på planterne og delte de største.

Det så knaldgodt ud på den store dag, men nu er det blevet tydeligt, at jeg åbenbart også var kommet til at nogle af planterne ihjel…DSC00366

Så nu har jeg brugt en helt masse penge på at prøve at redde beddene lidt… De tre potter her kostede 180,- kr. og forslår jo som en skrædder et meget varmt sted…DSC00363 -Så da blomsterpigen i det lokale supermarked gav et godt tilbud, måtte det bare prøves: Hun havde en masse planter, som hun var brændt lidt inde med. De havde fået for meget næring og for lidt lys og så derfor underlige og ranglede ud. Til gengæld fik jeg 30 planter for 200,- kr. DSC00364-Og så håber jeg bare, at de kommer til at se rigtig godt ud til næste år…DSC00376

For lige nu ser det ærlig talt lidt underligt ud, men jeg har jo lov at håbe!

Det var så det, med alt det praktiske…

Tilbage var så alt det, der skulle gøre det rigtig hyggeligt – sådan “slappe af og nyde, at det er weekend-agtigt”…

Alt det u-praktiske…

-Så mens jeg gik og fedtede rundt med skovl, vandkande og grattede havehandsker, kunne jeg jo lige gå og hygge mig med lidt rester fra konfirmationen…Dåseøl og Merci-chokolade går godt sammen med havearbejde!

DSC00372

 

 

Og naturligvis, var der godt selskab imens… 

 

 

 

DSC00378 DSC00379

Fortsat god weekend !

lørdag den 14. maj 2011

En god morgen med hul igennem…

Jeg kom til at vågne et kvarter for tidligt i morges, og fik derfor tid til at snuppe endnu et kapitel i min bog – det var rigtig morgenhyggeligt!

Lige for tiden er jeg dykket ned i bogen “HALLO, ER DER HUL IGENNEM? –Dit barns hjerne 0-18 år” af Ann-Elisabeth Knudsen og Karin Svennevig Hyldig.Klik dig ind på Ann-E. Knudsens hjemmeside og bliv klogere...

Den kan varmt anbefales, hvis man har børn og er bare en lille bitte smule interesseret i, hvorfor deres hjerner byder dem at reagere som de gør ;o)

Som pædagog og mor til tre drenge på ca. 11, 14 og 16 år, må jeg siges, at være topmotiveret læser! 

Jeg nåede lige at blive færdig med at læse om vigtigheden af et sundt og nærende morgenmåltid - da drengene stod friske og veludhvilede ud af deres senge.

Det blev en rigtig god morgen med masser af god morgenmad og oplæsning af et par halve sider, som gav anledning til snak om, hvad drengene allerede godt vidste: Dagen skal bare altid starte med havregryn eller havregrød, groft brød, mælk og lidt nødder og frugt!

-Og sådan startede vores dag så…

Hav en rigtig god dag

– og husk lige morgenmaden!

søndag den 8. maj 2011

Cykelslange-mobil-futteral…

Cykelmobil (2)

Hvis du læste indlægget “Køb bananer – SÅ kører det…” her på bloggen i fredags, så ved du også, at jeg trænger hårdt til en hjælpende hånd, når jeg skal trampe i pedalerne og have musik i øregangene på én og samme tid…

Jeg har brug for et futteral (sjovt og pusseløjerligt ord, ikk’?!), en holder, et etui, en sovepose…. Ét eller andet – kald det, hvad du vil…

Så i aftes fandt jeg min gamle, lappede cykelslange frem og gik i gang med at finde på… Jeg målte op, vendte og drejede mobilen og fandt ud af, hvad der egentlig var brug for. F.eks. skulle lyden jo gerne kunne komme både ud og ind – også, hvis jeg har glemt ørebøfferne hjemme på knagen i gangen…

Cykelmobil (4)Mobilen har højtaler både foroven og forneden, så de skulle jo stort set ikke dækkes til, ligesom stikket til hørebøfferne også gerne skulle være tilgængeligt.

Løsningen blev en tynd strop, som gik næsten hele vejen rundt. Den er syet fast forneden, går bagom og lukker med velcro foroven.

 

CykelmobilCykelslangestykket dækker ca. 2/3 af mobilen, og det er syet fast på armeret pressenning, som har flere gode egenskaber: Det holder sammen på cykelslangestykket, det er gennemsigtigt, så jeg kan betjene mobilens medieknapper i venstre side, og det gør, så mobilen er let at glide ned i futteralet.

 

 

Cykelmobil (1)

Bagpå syede jeg en del af en nøglestrop fast, så holderen nu kan klikkes fast om mit styr eller hvor jeg nu ellers kan få brug for at sætte den fast.

Der sad også en lille karabinhage fast i nøglesnoren. Den fik lov at følge med. Måske bliver den brugt til noget lige pludselig… Alt i alt en specialsyet løsning til mig og min musik!

Det er rigtig dejligt at arbejde med cykelslanger! Du skulle tage at prøve… Start med et lille kig hos Maria Kirkeby, som har en rigtig fin anvisning på, hvordan man kommer i gang.

 

Rigtig God fornøjelse !

fredag den 6. maj 2011

Køb bananer… SÅ kører det!

Nokia-X3

“Go’ week-end!” råber jeg…

Cyklen ud af skuret…

I med cykelnøglen…

På med hjelmen…

Frem med mobilen…

Ind i medieafspiller > Afspilningslister > Cykelmusik > Kim Larsen > Køb bananer…

Hov, ørebøfferne hænger derhjemme…

Nå, på med solbrillerne og op på cyklen…

Mobilen i hånden…

Og SÅ afsted!

Gruset på banestien knitrer under hjulene…

Pulsen kommer op – rytmen er god og giver et godt tråd i pedalerne…

Mobilen er i vejen, jeg flytter den til lommen…

Der kommer asfalt under hjulene. Cyklen ruller bedre…

Mobilen kommer op af lommen, da jeg kører forbi kirken. Der er begravelse og det virker pludselig forkert med knald på musikken…

Lyden af! Mobilen ned i lommen igen…

Så lige den stejle tunnel ved skolen…

Mobilen op og gang i bananerne igen…

Det går godt…

Lige et sving og et til…

Er snart hjemme…

SVUP !

Kim Larsen ligger og bræger ubehjælpelig på asfalten bag mig, mens mine nye bremseklodser hviner…

Jeg når lige tilbage efter min skrammede mobil før der kommer en bil…

Mobilen bliver i venstre hånd denne gang…

Kim og jeg kører videre!

Han synger…

Jeg tænker på, hvad jeg skal finde på at kreere til mobilen og Kim, så de kan hænge sikkert fast, når jeg cykler...

Jeg gider ikke have en mobiltaske, der hænger og dingler om halsen!

Det er bare NO-GO!

Jeg må have fundet på noget…

Det her går bare SLET ikke!

Go’ week-end !

 

tirsdag den 3. maj 2011

Konfirmation med overraskelser…

Det blev en forrygende konfirmationsfest for vores mellemste søn, Silas i søndags! Alt gik efter planen – eller rettere: Efter planerNE… For planer og overraskelser var der masser af!

Hemmeligheder foregik på kryds og tværs af familien, især i de sidste dage op til festdagen:

  • Visse telefonsamtaler foregik udenfor og rundt om i haven, hvor Silas’ ører ikke kunne følge med... Og de kan ellers høre mere end de fleste; magen til hørelse skal man lede længe efter!
  • Der blev printet, rullet og gemt sange og andre ting i de MEGET tidlige morgentimer, hvor ingen andre end sangskriveren selv havde fået øjne.
  • Visse skabe og mapper måtte ikke åbnes af hvemsomhelst.
  • Visse ting skulle man ikke spørge for meget ind til…
  • Visse ting på mine huskesedler blev skrevet i koder, så som “-Ringe til MAND…” og “-Hemmeligheder hentes”

Min mand og jeg havde et par overraskelser i ærmet, som skulle prøves af for allerførste gang. Vi var spændte på, om de virkelig VAR så gode, som vi forestillede os, eller om de faldt til jorden med et brag, når vi skulle føre dem ud i livet. Heldigvis blev de rigtig godt modtaget og kan varmt anbefales:

  1. Jeg har gennem årene skrevet alle drengenes “guldkorn” ned på små lapper papir og gemt dem. Jeg fandt Silas’ bedste frem og skrev dem rene på computeren med tydelig alder ved hver enkelt. Da de var printet ud, satte jeg dem fast under nogle af gæsternes tallerkener med lærertyggegummi, og på et passende tidspunkt, gjorde jeg opmærksom på min lille overraskelse. Gæsterne skiftedes til at rejse sig og læse op for os alle sammen, og Silas selv syntes, at det var “helt kanon”! Hold op, hvor der blev grinet!
  2. Jeg havde sorteret billeder på computeren og oprettet en særlig mappe med alle mulige skøre, søde, sjove og finurlige billeder af Silas og også en del af alle vores tre dejlige drenge sammen. Det blev til 206 billeder i alt fra rigtig mange situationer gennem årene. Jeg lagde dem over på en memory-stick og satte et diasshow igang på vores fjernsyn da gæsterne var færdige med at spise. Det blev en stor succes og gav anledning til megen snak og grin. 
    ________________________________________________

Endnu en overraskelse dukkede op i løbet af dagen:

porcheDa Silas trådte ud af kirken, holdt denne smukke, gamle Porche og ventede på at trille ham hjem… Og dén overraskelse var ikke planlagt af os, men af Silas’ rige onkel fra Amerika Fyn! 

Vejret var fantastisk smukt og haven sydede af liv. Børn og voksne legede sammen; der blev spillet fodbold, hoppet i svingtov, “hulahoppet” og hoppet på trampolin. Der blev også drukket kaffe og spist småkager og godter ved borde og bænke på gårdspladsen… Her set i hundeperspektiv ;O) Gæt en gæst...

Alt i alt en helt

fantastisk og uforglemmelig konfirmation!

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...