Så er Balder klædt på til lidt decembersjov…
Det bliver sjovt at se, hvordan børnene reagerer, når Balders nissehue en dag er blevet blå…
Så er Balder klædt på til lidt decembersjov…
Det bliver sjovt at se, hvordan børnene reagerer, når Balders nissehue en dag er blevet blå…
Morgenen startede ikke ude i børnehaven, for jeg har fri i dag!
…Næ, den startede herhjemme i godt selskab med min allermindste arbejdskammerat, Balder. Vi hyggede os med morgenkaffe før drengene stod op, og jeg fik hæklet den nissehue, som jeg har planer om, han skal vågne op med den 1. december.
Normalt ligger han og sover i sin røde kuffert, indtil jeg skal holde samling med mine små 3-årige børnehavebørn. De er vilde med ham, for han er forbundet med mange ritualer, sange, sjove historier, uheld og opmærksomhed… Balder har virkelig fået personlighed efterhånden… Se bare hans ansigtsudtryk på billederne. Jeg kan næsten selv blive lidt i tvivl, om han har levende øjeblikke…
Til morgenmaden, gik snakken om Balder og hans hue. Skal han have den på, når kufferten bliver åbnet på onsdag, eller skal jeg have en lillebitte pakke med til ham? Skal jeg hækle en hue mere i blå, lilla eller grøn, som han kan vågne op med en tilfældig dag i december? Idé’erne var mange, og det er hyggeligt at gå og planlægge!
Go’ nisselig fredag!
Det passer mig egentlig fint… Inde i mit hovede fik sommeren lov til at fylde helt hen til slutningen af oktober, hvorefter jeg kastede håndklædet i ringen og gik med til at kalde det efterår…
I dag var det så OK for mig at sige vinter, og den første snetur med børnehavebørnene var også rigtig dejlig med både snemand og bobslæde.
Jeg synes på en eller anden måde, at vinteren er en mere “ærlig” og ligetil årstid. Sådan føltes det i hvert fald sidste år, hvor der virkelig var vinter med alt, hvad der hørte til af genskin fra sneen, skiture med veninderne, varm cacao og æbleskiver i lange baner… Ikke noget sjap og vand, bare knirkende sne under støvler og ski. Det var til at finde ud af!
Ungerne herhjemme har virkelig dén vinter i frisk erindring, og langrendsskiene havde da også allerede været ude at blive luftet, længe før jeg fik snøvlet mig hjem fra arbejde i dag…
Aftenen gik med at lege udenfor indtil sengetid, og drengenes ellers obligatoriske, halve times godnatlæsning under dynen, blev i dagens anledning knapt så obligatorisk… Jeg var solgt, da jeg så, hvad de lavede under kristtjørnen ude på gårdspladsen.
Hvad kommer du til at huske
fra vinterens første snedag?
I dag fik jeg endnu et hængeparti ud af verden… Jeg fik afleveret denne sovepose til min kollegas mobil. Sov godt!
Det giver energi at få streget en masse ud på listen af ting, jeg har lovet andre at få lavet, ordnet, klaret!
Lige nu ser listen vist cirka sådan her ud:
Da min dejlige niece Maja skulle døbes, nåede jeg jo desværre ikke at få lavet den ene kant på hendes barnevognstæppe færdig. Der var simpelthen for få timer tilbage i døgnene op til den store dag… Jeg aner virkelig ikke, hvor de blev af! (Indlægget om denne del af historien finder du HER!)
Nå, men dåben skulle jo holdes – og en uges udsættelse havde været passende! Hvis min søster havde ringet mig op med besked om, at de alligevel ikke rigtig orkede at holde dåben endnu, ja så havde jeg jublet!
Men ak… Sådan gik det ikke! Så Maja fik sit tæppe - og en aftale kom i stand: Efter en uges tid ville min søster komme med det, så jeg kunne få hæklet det HELT færdigt. Og som sagt så gjort!
________________________
Og SÅ gik der lang tid!
Der gik endda RIGTIG LANG TID!
Der gik rent faktisk PINLIG LANG TID…
______________________
Og pludselig en dag var Maja blevet SÅ stor og dygtig, at hun selv kunne sms’e sin moster LisBeth! Se engang, hvad hun skrev:
“Hej -Får jeg snart mit tæppe tilbage, savner det! Om natten lægger mor en stor gammel sweater over mig i liften og i skråstolen om dagen får jeg et kedeligt tæppe, en stor trøje eller en kæmpe dyne over mig. Mangler lidt stil! Kærligst –Maja”
Av, av, av, hvor den sad! Så nu har jeg endelig fået taget mig sammen og hæklet den, for som man siger:
Der må være en kant !
Så er arbejdsugen endelig overstået, og det er tilladt at sidde og glo tomt ud i luften, mens alle de sidste dages indtryk sorteres i de rigtigte kasser inde i knolden og til sidst fader ud. Det er god terapi at sidde og rode i en gang knapper eller fedte rundt med en kurvfuld garn. En kombi er heller ikke at foragte… Knapperne her er fra min farmors knappeæske, som jeg fik lov til at få nogle fra sidst, jeg var ude hos hende.
Jeg er helt færdig oppe på øverste etage efter at have holdt forældresamtaler de sidste par dage. Jeg er ikke den, der bare lige kan lire en smørre af og derefter glemme, hvad der bekymrede og begejstrede forældrene… Hjernen arbejder intenst med hvert barn, dag – OG NAT - både før - OG efter samtalerne!
Nu er det OK at holde pause før det går løs igen i næste uge. Nu er det week-end, og jeg trænger lige til at finde en håndfuld overskudsgivende ting frem… Lad mig se…
Ha’ dig en god aften !
Det er ikke mange hæklerier, der strømmer fra mine hænder i disse dage… Tiden er gået med fest og farver sammen med kolleger og deres ægtefæller – og dermed selvforskyldt søvnunderskud… Skøn week-end!
Søndag blev afsluttet med familiehygge… Lidt skørt – og meget hyggeligt:
Campingvognen “Frida” blev luftet for allersidste gang i år med pizza- og sodavandshygge et sted i det midtjydske. Vi havde varme på gasfyret, tæpper over benene, hyggelys på bordet og højtlæsning af vores “Frida-dagbog”. Vi var enige om, at det for eftertiden skal være en årligt tilbagevendende begivenhed, når “Frida-Vognen” skal køres i vinterhi.
Ok, helt hæklefri holdt jeg nu ikke… Jeg nåede lige en lille bitte smule videre på min jakke fra Drops. Opskriften finder du HER.
I opskriften er jakken vist i rigtig flotte farver, men jeg hækler nu min i dejlig neutral, koksgrå uld. Jeg er bange for, at jeg vil blive træt af den, hvis jeg hækler den i så mange farver… Måske bliver min lidt ligesom på billedet, jeg har lavet til højre?! Altså uden de changerende nuancer, naturligvis.
Den bliver i hvert fald dejlig varm og lækker!
-Lige til at gå i vinterhi I !
– Find de gode ting frem
- og giv dig selv
en rigtig dejlig dag !
Tja, jeg ved ikke, hvad I andre kan finde på en sen lørdag aften...
Men når mine unger er gået i seng og manden er på nattevagt, går resten af aftenen let hen og bliver ret kreativ her hos mig! Denne gang, gik jeg i gang med at færdiggøre et projekt, jeg har bakset med i et stykke tid:
For nogle uger siden, snittede jeg mit bomærke i linoleum og købte ny stempelpude. Siden da har jeg så gået og bakset med tankerne om, hvordan det færdige resultat skulle ende med at blive.
I lørdags fik jeg så printet, klippet, stemplet og hullet 72 små, aflange mærkater, til at binde fast ved mine hæklerier. Jeg blev så grebet af at gøre projektet helt færdigt, at det blev sent, sent, sent før jeg krøb til køjs…
De første hæklerier er nu ude af klappen og postet i nærmeste putkasse. Hvis ikke vejen gennem Post Danmarks system har været for snørklet, vil jeg faktisk tro, at de er nået frem i dag!
……...Med afsenderå!
Her er lidt af det, der kom afsted…
Hav en fortsat kreativ aften!
Jeg vidste ikke helt, om jeg skulle grine eller græde, da min dejlige veninde Randi kom til gåtur og kaffe i går, og overrakte mig denne “tus”…
Hun havde ganske vidst skrevet til mig, at hun havde en hæslig gave til mig, - men min fantasi rakte bare slet ikke! Jeg blev vidst noget mundlam, hvorefter jeg fik sagt noget i retningen af:
“TAK…
Øh… Tror jeg nok…”
Gudskelov slog hun et grin op og fortalte følgende: Hun havde fundet den i en genbrugs og tænkt, at dén skulle jeg have til, hvis jeg gik lidt i stå i mine hæklerier og trængte til opmuntring. Så kunne jeg kan altid se på den og tænke ved mig selv, at…
“…lige meget hvad jeg hækler,
så vil det ALTID
være smukkere end dén!”
Det skulle det i hvert fald også helst! Ellers må nogen straks gemme både mit garn og alle mine mange hæklenåle langt væk, for så rabler det da vist for mig!
Tak for et godt grin!
Ja, hva’ dælen har jeg egentlig gang i? Tja, måske har jeg egentlig gang i alt for mange ting på een gang – oven i hinanden – i stedet for hinanden – og ikke mindst i en helt forkert prioriteret rækkefølge… Må nogle nødvendigvis mene…
Andre (som f.eks. min forkølede 15-årige søn) mener, at det er totalt i orden og rigtigt prioriteret, at jeg her på min fridag kastede mig over de to nøgler dejligt, varmt uldgarn, som vi købte sammen for en uge siden. Jeg har leget med en basse af en hæklenål str. 10 og 20 stangmasker på hver række…
Om lidt kan han tage mit bløde, lune halstørklæde af og bytte det ud med sit eget sorte, lange, bløde og lune halstørklæde...
Om lidt kan jeg med god samvittighed strege ét af mine punkter på sedlen i bukselommen…
Om lidt kan jeg bestemme mig for, hvilket punkt, der nu skal stå øverst på listen af ting, jeg bør få ud af verden… Snarest muligt.
Men én ting er sikkert: Det bliver hyggeligt og det skaber overblik at få noget af vejen!
God week-end derude i “Bloglandia”!
Skal du have noget
streget ud på din seddel i lommen?
Tegnene er blevet for svære at overse - et ER blevet efterår!
Det kan godt være, at jeg tager lidt længere end de fleste for at nå til den erkendelse, men jeg er bare så træt af at skulle give slip på min sommer og alt det dejlige lys, der strømmer ind hver dag…
Nu er det rent faktisk en måneds tid siden, jeg nærmest faldt over denne smukke fluesvamp, på en dejlig solskinsdag, i skoven.
Jeg havde ikke andet ved hånden end min mobiltelefon, men jeg syntes lige, at jeg blev nødt til at vise den frem, så værs’go:
Nu kan I se den, og gad vide, om der ikke også er andre sommerelskere, der får lidt at tænke over…
-------------------------
Og NEJ! Jeg aner da virkelig ikke, hvem der har været så tåbelig at tage en bid…