-DET GÆLDER OM AT NYDE...




torsdag den 30. december 2010

Fingerstrik for fremmede…

Fingerstrik

I dag var jeg på arbejde på en lidt anderledes måde…

“Nødpasning” i en fremmed institution med ganske få – og fremmede børn.

-Og jeg var så den fremmede voksne…

En lidt speciel situation for os alle, for vi var jo ikke engang på fornavn endnu…

Nå, men vi skulle jo have noget hyggeligt ud af dagen, så jeg tog børnene med på rov i institutionens kreative kroge og fandt en skuffe med garn og nogle sakse.

- Og så gik vi ellers i gang med at pille, undersøge, snakke om farver og rulle garn op i små nøgler. Vi snakkede, sang og lærte hinanden lidt at kende… Det var godt at have noget at nørkle med sammen.

Da eftermiddagen var omme, var der to glade og stolte piger, der gik hjem med en fingerstrikket “pølse”, som de var meget stolte af at have frembragt helt selv! Den enes mor fik lige et lyn-opfriskningskursus, så de kunne hjælpes ad, når de kom hjem. For som hun sagde, så havde hun godtnok prøvet det engang, men det var vist dengang, hun selv var barn…

Da de sidste to søstre gik, var det med et højt og tydeligt

Godt nytår, Lisa-Beth...

…Nu kendte vi jo hinanden en lille bitte smule!

PS. Billederne er herhjemmefra. Fra en dag, hvor Tobias kom i tanke om, at han skulle forlænge sin fingerstrik-pølse, der lå oppe på værelset og ventede i en æske. Den skulle kunne nå endnu flere gange rundt om øen ude i køkkenet… Det er ligesom dét, det handler om ;o)

tirsdag den 28. december 2010

Veninde-hygge-jule-krea-hækle-tid…

BrocheI går blev det tid til en hel julehyggedag sammen med vores gode, gamle venner gennem mange år. Vi piger (eller måske kan vi efterhånden kaldes koner eller damer ???) nød at have god til at kigge i gamle hæklebøger sammen, hækle, strikke, kigge raku og udveksle idé’er. Jeg hæklede lidt på vejen derop i bilen og blev i løbet af dagen færdig med denne farverige, 3-dimentionelle broche. Den blev lige en LisBeth-ting! DSC08906Da vi sad og snakkede idé’er, fik jeg et billede af et hjerte (inde i hovedet…), som jeg prøvede at beskrive for min veninde, Ane. Hun fandt fluks noget lækkert, rødt, filtet stof frem, så jeg kunne begynde at vise hende, hvad det var, jeg mente med “et filtet hjerte med hæklet kant, der hvælver i rundingerne”… Det blev straks lidt mere håndgribeligt… Så nu har jeg et sødt, rødt hjerte, som måske ville være fint at sy på en pigehue… Eller på mit nissetøj? Eller… elller… eller ??? Har du en god idé? Det er jo ligesom ikke så meget jule-nisse-tid længere, og jeg har heller ingen piger, der kan bruge en hue… Men det hjerte måtte bare lige frem i lyset / ud af min snørklede, højre hjernehalvdel…  DSC08856Jeg bliver også lige nødt til at vise jer et billede fra vores lange og skønne gåtur på den tilfrosne fjord. Det var fantastisk smukt i det skarpe vinterlys, der trak skyggerne lange hen over isen. Sneen var pudderlet og sjov at sparke i… Som du kan se her.

Oplevelsen var skøn og tankerne om vandet under os fik os til at gå og snakke om, at vi måske skulle vi tage den samme tur om et halvt års tid i vores dejlige mahogni-kano, “Trækvinden”…?!

Hvis vi gør det, skal jeg nok vise billeder igen!

 

Hav en dejlig dag!

 

søndag den 26. december 2010

Der er dømt totalt familie-råhygge!

Man kan ikke sige, at der er faldet ro på vores lille familie denne jul… Playstation 3 Move har fundet vej ind i vores stue. 2-personers sofaen måtte først vige pladsen for juletræet, og siden er den ikke vendt hjem, for vi hopper og springer, sveder, griner og giver hinanden “PWN for vildt” (her har vi med en meget pinlig mor at gøre, der forsøger at gøre sig ud i de unges slangudtryk…)move2Det er familiehygge på den fede måde. På den måde, hvor vi voksne gider blive ved med at være med, fordi vi selv har lyst. -Og hvor 2. juledags familie-julefrokost blev krydret med en fasters høje hvin og aggressioner, der blev udlevet, mens hun hamrede move-controlleren rundt i stuen. (Det er hende, jeg har forsøgt at fange med kameralinsen her… men det var svært…)

Det er helt ny underholdning! Hæklenålen holder lige julepause i en dags tid eller måske to… Jeg tror simpelthen ikke, at der er en hækleudfordring i spillet.

Nå, jeg må hen og skyde med bue og pil… Det er vist snart min tur…

God 2. juledags-aften til jer derude…

 

fredag den 24. december 2010

Go’ nisselig juleaften!

Juleaften

Så nåede vi sørme frem til jul – efter en dejlig december med nisserier, hygge, pakker, hemmeligheder og overraskelser…

Vores to husnisser, Nisse Gry og Nisse Fræk har styret slagets gang hele måneden igennem og sørget for at få os alle fem på rette kurs igen, hvis vi et øjeblik skulle have glemt, at det var jul!

De har med deres mange morgenfriske nissebreve gjort krav på duft af jul, rigeligt med risengrød, vingummibamser (!), nisseøl, julemusik og putning foran brændeovnen og i drengenes senge. De har drillet og fået os til at grine… Og i går var de med ude at fælde juletræ…

Det er ikke blevet til så mange hæklerier eller tid til bloggen, kun lidt ind imellem… men mon ikke der bliver lidt tid her i ferien?! Der skal hygges, skal der! Og familien og vennerne skal plejes! Jeg glæder mig i denne tid…

Jeg vil hilse jer alle her i “Blogland” ønske jer en

rigtig glædelig og

dejlig juleaften!

j v t

 

tirsdag den 21. december 2010

Forbudt for voksne!!!

Forbudt for voksne

Åh, hvor jeg begyndte at få sommerfugle i maven og glæde mig helt vildt, da jeg fandt denne seddel på gulvet udenfor et af værelserne ovenpå!

Lige pludselig var jeg med blandt dem, der virkelig tæller ned til

 

JULEAFTEN……………...

 

søndag den 19. december 2010

Må jeg anbefale lidt tosomhed…

Billede0395

Må jeg anbefale dig at gå på café sammen med en dejlig søn (eller datter), når I er færdige med at købe dagens julegaver, kigge på julebelysning og nisselandskab… Det er hyggeligt at glemme alle de praktiske ting, der også skal gøres, og så bruge lidt tid på tosomhed, varm cacao med is og et spil backgammon.

Vi kunne selvfølgelig også være kørt direkte hjem, men så havde vi jo bare ikke fået os denne jule-hyggelige stund, som blev vores helt alene…

Psst… Det var det mig, der tabte… Men det var tæt spil! Som det ses på billedet, har Tobias det med at slå en forfærdelig masse “doblere”…

Jeg tror vist nok, vi lige fandt på en ny juletradition…

Har du en julehygge-tradition,

du kan anbefale ?

lørdag den 18. december 2010

Der er ikke meget nisse over dén hue!

DSC08676

  • Et nøgle garn fundet nederst i en kasse. Købt på tilbud for et år siden til 12,- kr., kan jeg læse på bonnen. Aldrig brugt til noget fornuftigt…
  • En hæklenål str. 5,5 som ikke er en Clover, og som derfor ikke er særlig rar at hækle med… Jeg er blevet forvendt! (Note til mig selv: Mail til Julemanden, at det faktisk er et ret vigtigt ønske, det der med de Clover hæklenåle…).
  • En 10-årig dreng, som ikke længere kunne trække sin hue langt nok ned over ørerne…
  • Aftenkaffe med snak og hækleri…
  • Hul i huen til det obligatoriske refleksbånd…
  • Et råt mærke placeret lige præcist dér, hvor han syntes, det så sejt ud…
  • En vældig tilfreds 10-årig dreng – nu med lune ører…

torsdag den 16. december 2010

Overskudsagtigt juleassistancetilbud…

Jeg kan godt lide at glæde andre!

At få folk til at smile eller le er faktisk slet ikke så skidt! Derfor har jeg nu for anden gang indenfor få år sat dette glade opslag op på opslagstavlen i børnehaven, hvor jeg arbejder. Det har givet anledning til mange gode grin og smil – især indtil min lettere forvirrede og overraskede kollega (hvis navn jeg har skrevet under med) har fået øje på sedlen…

Juleassistance

Det har været sjovt at opleve, hvordan kolleger og forældre i børnehaven har henvendt sig (tilsyneladende) meget seriøse og spurgt, om min stakkels kollega lige gad passe deres besværlige og nytårsraket-angste hund nytårsaften… Eller om hun gad være sød, lige at bage bare lige to eller tre dåser vanillekranse…

Nu har jeg givet idé’en videre til dig!

Værs’go og snup den, og se så at få spredt lidt smil her midt i juletravlheden…

Glædelig “forjul”…

PS. Du må meget gerne lægge en lille hilsen her og fortælle, hvis du har fået noget sjovt ud af brevet! Så kan alle vi andre jo også få os et lille grin…

PPS: Det lækre, linierede papir har jeg fundet HER.

lørdag den 11. december 2010

Familie-jule-nørkle-hygge…

Dagen i dag har været en fantastisk hyggelig dag sammen med vores nærmeste familie på min mands side – onkler, tanter, børn, svigermor og børnebørn. Det gik ikke stille af sig…DSC08568

Efter brunch (eller på jysk:”mo-kost”), blev der hygget rundt omkring både ude og inde. I løbet af nul komma dut var der lavet et lille kreativt værksted ved sofabordet. Der blev bl.a. flettet julestjerner af strimler, som blev skåret ud af Bog & Idé’s brochure. Billedet må I desværre tænke jer til, for mit kamera lå herhjemme… Men resultatet var flot og rustikt, og det kan stærkt anbefales at prøve det! Jeg har fundet noget, der ligner ganske godt – og det kan du se HER på en hjemmeside, som i øvrigt er så dejlig at kigge ind på engang imellem, hvis man har børn….

Vi fik også spillet spil, grinet, leget og sunget mange meget forskellige julesange, som ungerne downloadede til deres mobiler undervejs, og som vi så allesammen sad og skrålede med på. Hyggen blev krydret med juleøl, sodavand og alverdens andre lækkerier og for mit vedkommende også lidt julehæklerier til butikken.DSC08572

Jeg havde også den fornøjelse at blive undervist af min dygtige niece på 10 år, som sad tålmodigt og lærte mig at knytte nogle fine, fine snore, som hun lige havde “tawet” på. Det havde jeg ikke! Det var sjovt at opleve rollerne være byttet om! Engang var det hende, der lærte af mig. Det var dengang hun skulle lære at hækle; det er længe siden nu!

Nu venter en lørdag aften med en hyggelige lyde oppe fra drengene og deres kammerater ovenpå. Hernede i stuen vil jeg tage mig tid til til at få sat et par brocher til salg, mens jeg ser lidt Olsenbanden med Egon Olsen, der står bagbundet udenpå rådhusuret på Københavns Rådhus…

Hav en hyggelig aften!

onsdag den 8. december 2010

Fedt så af, Jante!

Nu gider jeg SIMPELTHEN ikke lege med Jante og hans forbandede lov længere! Det er slut! Det er altid ham, der skal bestemme det hele, og da jeg er vokset op som en lille pige i det danske folkeskolesystem i 70’erne, har det aldrig været noget diskussionspunkt… Hvis jeg havde lavet noget, jeg var stolt af, så havde jeg bare at holde lav profil! Og sørme om ikke det er sådan endnu – følelsen af at det, jeg holder af, ikke er noget at vise frem… Men nu bliver det altså nødt til at stoppe! Livet er simpelthen for kort til at gå og putte med det, jeg kan lide og er blevet god til!

Jeg bliver nødt til at stå ved, at jeg faktisk er stolt af de ting, jeg hækler, og jeg kan slet ikke lade være med at lege med farver og former… Og der må simpelthen ikke være fejl i!

Det kan godt være, at Jante og hans venner ikke synes om mit farvevalg eller synes, at det er noget opreklameret, gammeldags fis at sidde og hækle i dagens Danmark, her i det 21. århundrede, men vil du tænke dig: Det gør mig faktisk rigtig, rigtig glad - og afstresset (ikke at forglemme!). Og jeg elsker at lege med alle de idé’er, der drøner frem og tilbage og ud og ind af min snørklede højre hjernehalvdel…

…Og det kan godt være, at jeg gør mig selv latterligt til grin ved nu at fortælle, at jeg faktisk blev meget stolt af mine hæklerier i dag… Men PYT!

Sagen er den, at jeg fik et hint fra Onkel Anne, der skrev her på bloggen i aftes at…

“jeg kender en, hvis amiobutik har været i denne uges Hendes Verden :)”

Så nu har jeg simpelthen købt “Hendes Verden” og slået op på side 61!

Hendes Verden

“Kan jeg nu godt være bekendt, sådan at prale, Jante? Når nu jeg faktisk bliver vildt glad for, at andre kan se noget værdifuldt i det, jeg laver, Jante?

Åh, hvor er du altså bare for meget, Jante! Og uforbedrelig!

Fedt så af, Jante!

Jeg har fået nok nu – og jeg kan faktisk godt klare mig uden dig!”

tirsdag den 7. december 2010

Til LisBeth 4 år…

DSC08550 I morges, da jeg trådte ind i garderoben i børnehaven få minutter over 6, skete der noget meget forunderligt: Jeg blev som ved et trylleslag forvandlet til LisBeth 4 år! (Det må have set sjovt ud, for de husnisser, der sikkert sad og grinede af mig!)

Sagen var nemlig den, at jeg fandt denne fine pakke øverst i min taske med overtøj…

“Til LisBeth fra Avekatten”

…stod der på kortet. Jeg følte lige på stedet den samme glæde, som jeg kan huske fra min barndom, når jeg fik en gave… Og jeg smed straks alt, hvad jeg havde i hænderne og stod nu der, halvt iført vanter og jakke… Pakken kunne bare ikke vente ét sekund! Den var til MIG - og jeg vidste lige nøjagtig, hvem den var fra, for jeg kender kun een “Avekat” og det er HAM HER, som jo lige har været hjemme hos mig og blive ekviperet med en årstidsbestemt hovedbeklædning…

Inden i pakken lå der de fineste julestjerner, som min søde og ret kreative kollega, Mette har lavet. De passer lige præcis til mig, for jeg elsker det rå og rustikke – også til jul. DSC08553Der var tre stjerner klippet i sælskind…DSC08555…tre stjerner klippet i skind…DSC08554

…og tre stjerner klippet i cykelslange.

Det var slet ikke meningen, at jeg skulle have haft andet end et knus for “Avekattens julehumørspreder”, men ih, hvor blev jeg altså glad!

Kender DU til noget

“RÅT OG RUSTIKT JULEPYNT” ???

- Så smid endelig en kommentar og evt. et link!

fredag den 3. december 2010

Kom julestemning…

DSC08541De første dage i december har været tætpakket med gøremål – ja faktisk synes jeg ikke, at de ligner en december måned ret meget…

Magi og hemmelighedskræmmeri er vigtige ingredienser! Sådan har det altid været – og sådan skal det også helst blive ved med at være!

Jeg går og venter på at det snart sker… Miraklet… Julen, der kommer og vælter mig omkuld. Altså på den gode måde…

Indtil da, prøver jeg at gøre et par krumspring i håb, om at det får betydning; jeg hører julemusik, ser julekalender, maler julebilleder med drengene og hækler nissehuer til alverdens små eventyr- og fantasivæsener.

DSC08537 Her er ugens sødeste, lille projekt: En kollegas lille Kay Bojesen-abeunge har været med mig hjemme og siddet og ventet og ventet på, at der faldt ro på mig… Så kunne jeg nemlig få hæklet ham en nissehue… Nu er han så endelig blevet klædt varmt på og er parat til at vende sin lille abe-unge-snude hjemad – denne gang forklædt som nisse!

Go’ dejlig 4. december lige om lidt!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...