Fingerstrik for fremmede…

I dag var jeg på arbejde på en lidt anderledes måde…

“Nødpasning” i en fremmed institution med ganske få – og fremmede børn.

-Og jeg var så den fremmede voksne…

En lidt speciel situation for os alle, for vi var jo ikke engang på fornavn endnu…

Nå, men vi skulle jo have noget hyggeligt ud af dagen, så jeg tog børnene med på rov i institutionens kreative kroge og fandt en skuffe med garn og nogle sakse.

- Og så gik vi ellers i gang med at pille, undersøge, snakke om farver og rulle garn op i små nøgler. Vi snakkede, sang og lærte hinanden lidt at kende… Det var godt at have noget at nørkle med sammen.

Da eftermiddagen var omme, var der to glade og stolte piger, der gik hjem med en fingerstrikket “pølse”, som de var meget stolte af at have frembragt helt selv! Den enes mor fik lige et lyn-opfriskningskursus, så de kunne hjælpes ad, når de kom hjem. For som hun sagde, så havde hun godtnok prøvet det engang, men det var vist dengang, hun selv var barn…

Da de sidste to søstre gik, var det med et højt og tydeligt

Godt nytår, Lisa-Beth...

…Nu kendte vi jo hinanden en lille bitte smule!

PS. Billederne er herhjemmefra. Fra en dag, hvor Tobias kom i tanke om, at han skulle forlænge sin fingerstrik-pølse, der lå oppe på værelset og ventede i en æske. Den skulle kunne nå endnu flere gange rundt om øen ude i køkkenet… Det er ligesom dét, det handler om ;o)

Veninde-hygge-jule-krea-hækle-tid…

I går blev det tid til en hel julehyggedag sammen med vores gode, gamle venner gennem mange år. Vi piger (eller måske kan vi efterhånden kaldes koner eller damer ???) nød at have god til at kigge i gamle hæklebøger sammen, hækle, strikke, kigge raku og udveksle idé’er. Jeg hæklede lidt på vejen derop i bilen og blev i løbet af dagen færdig med denne farverige, 3-dimentionelle broche. Den blev lige en LisBeth-ting! Da vi sad og snakkede idé’er, fik jeg et billede af et hjerte (inde i hovedet…), som jeg prøvede at beskrive for min veninde, Ane. Hun fandt fluks noget lækkert, rødt, filtet stof frem, så jeg kunne begynde at vise hende, hvad det var, jeg mente med “et filtet hjerte med hæklet kant, der hvælver i rundingerne”… Det blev straks lidt mere håndgribeligt… Så nu har jeg et sødt, rødt hjerte, som måske ville være fint at sy på en pigehue… Eller på mit nissetøj? Eller… elller… eller ??? Har du en god idé? Det er jo ligesom ikke så meget jule-nisse-tid længere, og jeg har heller ingen piger, der kan bruge en hue… Men det hjerte måtte bare lige frem i lyset / ud af min snørklede, højre hjernehalvdel…  Jeg bliver også lige nødt til at vise jer et billede fra vores lange og skønne gåtur på den tilfrosne fjord. Det var fantastisk smukt i det skarpe vinterlys, der trak skyggerne lange hen over isen. Sneen var pudderlet og sjov at sparke i… Som du kan se her.

Oplevelsen var skøn og tankerne om vandet under os fik os til at gå og snakke om, at vi måske skulle vi tage den samme tur om et halvt års tid i vores dejlige mahogni-kano, “Trækvinden”…?!

Hvis vi gør det, skal jeg nok vise billeder igen!

 

Hav en dejlig dag!

 

Der er dømt totalt familie-råhygge!

Man kan ikke sige, at der er faldet ro på vores lille familie denne jul… Playstation 3 Move har fundet vej ind i vores stue. 2-personers sofaen måtte først vige pladsen for juletræet, og siden er den ikke vendt hjem, for vi hopper og springer, sveder, griner og giver hinanden “PWN for vildt” (her har vi med en meget pinlig mor at gøre, der forsøger at gøre sig ud i de unges slangudtryk…)Det er familiehygge på den fede måde. På den måde, hvor vi voksne gider blive ved med at være med, fordi vi selv har lyst. -Og hvor 2. juledags familie-julefrokost blev krydret med en fasters høje hvin og aggressioner, der blev udlevet, mens hun hamrede move-controlleren rundt i stuen. (Det er hende, jeg har forsøgt at fange med kameralinsen her… men det var svært…)

Det er helt ny underholdning! Hæklenålen holder lige julepause i en dags tid eller måske to… Jeg tror simpelthen ikke, at der er en hækleudfordring i spillet.

Nå, jeg må hen og skyde med bue og pil… Det er vist snart min tur…

God 2. juledags-aften til jer derude…

 

Go’ nisselig juleaften!

Så nåede vi sørme frem til jul – efter en dejlig december med nisserier, hygge, pakker, hemmeligheder og overraskelser…

Vores to husnisser, Nisse Gry og Nisse Fræk har styret slagets gang hele måneden igennem og sørget for at få os alle fem på rette kurs igen, hvis vi et øjeblik skulle have glemt, at det var jul!

De har med deres mange morgenfriske nissebreve gjort krav på duft af jul, rigeligt med risengrød, vingummibamser (!), nisseøl, julemusik og putning foran brændeovnen og i drengenes senge. De har drillet og fået os til at grine… Og i går var de med ude at fælde juletræ…

Det er ikke blevet til så mange hæklerier eller tid til bloggen, kun lidt ind imellem… men mon ikke der bliver lidt tid her i ferien?! Der skal hygges, skal der! Og familien og vennerne skal plejes! Jeg glæder mig i denne tid…

Jeg vil hilse jer alle her i “Blogland” ønske jer en

rigtig glædelig og

dejlig juleaften!

j v t

 

Forbudt for voksne!!!

Åh, hvor jeg begyndte at få sommerfugle i maven og glæde mig helt vildt, da jeg fandt denne seddel på gulvet udenfor et af værelserne ovenpå!

Lige pludselig var jeg med blandt dem, der virkelig tæller ned til

 

JULEAFTEN……………...

 

Må jeg anbefale lidt tosomhed…

Må jeg anbefale dig at gå på café sammen med en dejlig søn (eller datter), når I er færdige med at købe dagens julegaver, kigge på julebelysning og nisselandskab… Det er hyggeligt at glemme alle de praktiske ting, der også skal gøres, og så bruge lidt tid på tosomhed, varm cacao med is og et spil backgammon.

Vi kunne selvfølgelig også være kørt direkte hjem, men så havde vi jo bare ikke fået os denne jule-hyggelige stund, som blev vores helt alene…

Psst… Det var det mig, der tabte… Men det var tæt spil! Som det ses på billedet, har Tobias det med at slå en forfærdelig masse “doblere”…

Jeg tror vist nok, vi lige fandt på en ny juletradition…

Har du en julehygge-tradition,

du kan anbefale ?

Der er ikke meget nisse over dén hue!

• Et nøgle garn fundet nederst i en kasse. Købt på tilbud for et år siden til 12,- kr., kan jeg læse på bonnen. Aldrig brugt til noget fornuftigt…
• En hæklenål str. 5,5 som ikke er en Clover, og som derfor ikke er særlig rar at hækle med… Jeg er blevet forvendt! (Note til mig selv: Mail til Julemanden, at det faktisk er et ret vigtigt ønske, det der med de Clover hæklenåle…).
• En 10-årig dreng, som ikke længere kunne trække sin hue langt nok ned over ørerne…
• Aftenkaffe med snak og hækleri…
• Hul i huen til det obligatoriske refleksbånd…
• Et råt mærke placeret lige præcist dér, hvor han syntes, det så sejt ud…
• En vældig tilfreds 10-årig dreng – nu med lune ører…

Overskudsagtigt juleassistancetilbud…

Jeg kan godt lide at glæde andre!

At få folk til at smile eller le er faktisk slet ikke så skidt! Derfor har jeg nu for anden gang indenfor få år sat dette glade opslag op på opslagstavlen i børnehaven, hvor jeg arbejder. Det har givet anledning til mange gode grin og smil – især indtil min lettere forvirrede og overraskede kollega (hvis navn jeg har skrevet under med) har fået øje på sedlen…

Det har været sjovt at opleve, hvordan kolleger og forældre i børnehaven har henvendt sig (tilsyneladende) meget seriøse og spurgt, om min stakkels kollega lige gad passe deres besværlige og nytårsraket-angste hund nytårsaften… Eller om hun gad være sød, lige at bage bare lige to eller tre dåser vanillekranse…

Nu har jeg givet idé’en videre til dig!

Værs’go og snup den, og se så at få spredt lidt smil her midt i juletravlheden…

Glædelig “forjul”…

PS. Du må meget gerne lægge en lille hilsen her og fortælle, hvis du har fået noget sjovt ud af brevet! Så kan alle vi andre jo også få os et lille grin…

PPS: Det lækre, linierede papir har jeg fundet HER.

Familie-jule-nørkle-hygge…

Dagen i dag har været en fantastisk hyggelig dag sammen med vores nærmeste familie på min mands side – onkler, tanter, børn, svigermor og børnebørn. Det gik ikke stille af sig…

Efter brunch (eller på jysk:”mo-kost”), blev der hygget rundt omkring både ude og inde. I løbet af nul komma dut var der lavet et lille kreativt værksted ved sofabordet. Der blev bl.a. flettet julestjerner af strimler, som blev skåret ud af Bog & Idé’s brochure. Billedet må I desværre tænke jer til, for mit kamera lå herhjemme… Men resultatet var flot og rustikt, og det kan stærkt anbefales at prøve det! Jeg har fundet noget, der ligner ganske godt – og det kan du se HER på en hjemmeside, som i øvrigt er så dejlig at kigge ind på engang imellem, hvis man har børn….

Vi fik også spillet spil, grinet, leget og sunget mange meget forskellige julesange, som ungerne downloadede til deres mobiler undervejs, og som vi så allesammen sad og skrålede med på. Hyggen blev krydret med juleøl, sodavand og alverdens andre lækkerier og for mit vedkommende også lidt julehæklerier til butikken.

Jeg havde også den fornøjelse at blive undervist af min dygtige niece på 10 år, som sad tålmodigt og lærte mig at knytte nogle fine, fine snore, som hun lige havde “tawet” på. Det havde jeg ikke! Det var sjovt at opleve rollerne være byttet om! Engang var det hende, der lærte af mig. Det var dengang hun skulle lære at hækle; det er længe siden nu!

Nu venter en lørdag aften med en hyggelige lyde oppe fra drengene og deres kammerater ovenpå. Hernede i stuen vil jeg tage mig tid til til at få sat et par brocher til salg, mens jeg ser lidt Olsenbanden med Egon Olsen, der står bagbundet udenpå rådhusuret på Københavns Rådhus…

Hav en hyggelig aften!

Fedt så af, Jante!

Nu gider jeg SIMPELTHEN ikke lege med Jante og hans forbandede lov længere! Det er slut! Det er altid ham, der skal bestemme det hele, og da jeg er vokset op som en lille pige i det danske folkeskolesystem i 70’erne, har det aldrig været noget diskussionspunkt… Hvis jeg havde lavet noget, jeg var stolt af, så havde jeg bare at holde lav profil! Og sørme om ikke det er sådan endnu – følelsen af at det, jeg holder af, ikke er noget at vise frem… Men nu bliver det altså nødt til at stoppe! Livet er simpelthen for kort til at gå og putte med det, jeg kan lide og er blevet god til!

Jeg bliver nødt til at stå ved, at jeg faktisk er stolt af de ting, jeg hækler, og jeg kan slet ikke lade være med at lege med farver og former… Og der må simpelthen ikke være fejl i!

Det kan godt være, at Jante og hans venner ikke synes om mit farvevalg eller synes, at det er noget opreklameret, gammeldags fis at sidde og hækle i dagens Danmark, her i det 21. århundrede, men vil du tænke dig: Det gør mig faktisk rigtig, rigtig glad - og afstresset (ikke at forglemme!). Og jeg elsker at lege med alle de idé’er, der drøner frem og tilbage og ud og ind af min snørklede højre hjernehalvdel…

…Og det kan godt være, at jeg gør mig selv latterligt til grin ved nu at fortælle, at jeg faktisk blev meget stolt af mine hæklerier i dag… Men PYT!

Sagen er den, at jeg fik et hint fra Onkel Anne, der skrev her på bloggen i aftes at…

“jeg kender en, hvis amiobutik har været i denne uges Hendes Verden :)”

Så nu har jeg simpelthen købt “Hendes Verden” og slået op på side 61!

“Kan jeg nu godt være bekendt, sådan at prale, Jante? Når nu jeg faktisk bliver vildt glad for, at andre kan se noget værdifuldt i det, jeg laver, Jante?

Åh, hvor er du altså bare for meget, Jante! Og uforbedrelig!

Fedt så af, Jante!

Jeg har fået nok nu – og jeg kan faktisk godt klare mig uden dig!”

Til LisBeth 4 år…

I morges, da jeg trådte ind i garderoben i børnehaven få minutter over 6, skete der noget meget forunderligt: Jeg blev som ved et trylleslag forvandlet til LisBeth 4 år! (Det må have set sjovt ud, for de husnisser, der sikkert sad og grinede af mig!)

Sagen var nemlig den, at jeg fandt denne fine pakke øverst i min taske med overtøj…

“Til LisBeth fra Avekatten”

…stod der på kortet. Jeg følte lige på stedet den samme glæde, som jeg kan huske fra min barndom, når jeg fik en gave… Og jeg smed straks alt, hvad jeg havde i hænderne og stod nu der, halvt iført vanter og jakke… Pakken kunne bare ikke vente ét sekund! Den var til MIG - og jeg vidste lige nøjagtig, hvem den var fra, for jeg kender kun een “Avekat” og det er HAM HER, som jo lige har været hjemme hos mig og blive ekviperet med en årstidsbestemt hovedbeklædning…

Inden i pakken lå der de fineste julestjerner, som min søde og ret kreative kollega, Mette har lavet. De passer lige præcis til mig, for jeg elsker det rå og rustikke – også til jul. Der var tre stjerner klippet i sælskind……tre stjerner klippet i skind…

…og tre stjerner klippet i cykelslange.

Det var slet ikke meningen, at jeg skulle have haft andet end et knus for “Avekattens julehumørspreder”, men ih, hvor blev jeg altså glad!

Kender DU til noget

“RÅT OG RUSTIKT JULEPYNT” ???

- Så smid endelig en kommentar og evt. et link!

Kom julestemning…

De første dage i december har været tætpakket med gøremål – ja faktisk synes jeg ikke, at de ligner en december måned ret meget…

Magi og hemmelighedskræmmeri er vigtige ingredienser! Sådan har det altid været – og sådan skal det også helst blive ved med at være!

Jeg går og venter på at det snart sker… Miraklet… Julen, der kommer og vælter mig omkuld. Altså på den gode måde…

Indtil da, prøver jeg at gøre et par krumspring i håb, om at det får betydning; jeg hører julemusik, ser julekalender, maler julebilleder med drengene og hækler nissehuer til alverdens små eventyr- og fantasivæsener.

Her er ugens sødeste, lille projekt: En kollegas lille Kay Bojesen-abeunge har været med mig hjemme og siddet og ventet og ventet på, at der faldt ro på mig… Så kunne jeg nemlig få hæklet ham en nissehue… Nu er han så endelig blevet klædt varmt på og er parat til at vende sin lille abe-unge-snude hjemad – denne gang forklædt som nisse!

Go’ dejlig 4. december lige om lidt!

Morgennisse blues…

Så er Balder klædt på til lidt decembersjov…

Det bliver sjovt at se, hvordan børnene reagerer, når Balders nissehue en dag er blevet blå…

Morgennisse wannabe

Morgenen startede ikke ude i børnehaven, for jeg har fri i dag!

…Næ, den startede herhjemme i godt selskab med min allermindste arbejdskammerat, Balder. Vi hyggede os med morgenkaffe før drengene stod op, og jeg fik hæklet den nissehue, som jeg har planer om, han skal vågne op med den 1. december.

Normalt ligger han og sover i sin røde kuffert, indtil jeg skal holde samling med mine små 3-årige børnehavebørn. De er vilde med ham, for han er forbundet med mange ritualer, sange, sjove historier, uheld og opmærksomhed… Balder har virkelig fået personlighed efterhånden… Se bare hans ansigtsudtryk på billederne. Jeg kan næsten selv blive lidt i tvivl, om han har levende øjeblikke…

Til morgenmaden, gik snakken om Balder og hans hue. Skal han have den på, når kufferten bliver åbnet på onsdag, eller skal jeg have en lillebitte pakke med til ham? Skal jeg hækle en hue mere i blå, lilla eller grøn, som han kan vågne op med en tilfældig dag i december? Idé’erne var mange, og det er hyggeligt at gå og planlægge!

 Go’ nisselig fredag!

 

VUPTI – og så var det vinter…

Det passer mig egentlig fint… Inde i mit hovede fik sommeren lov til at fylde helt hen til slutningen af oktober, hvorefter jeg kastede håndklædet i ringen og gik med til at kalde det efterår…

I dag var det så OK for mig at sige vinter, og den første snetur med børnehavebørnene var også rigtig dejlig med både snemand og bobslæde.

Jeg synes på en eller anden måde, at vinteren er en mere “ærlig” og ligetil årstid. Sådan føltes det i hvert fald sidste år, hvor der virkelig var vinter med alt, hvad der hørte til af genskin fra sneen, skiture med veninderne, varm cacao og æbleskiver i lange baner… Ikke noget sjap og vand, bare knirkende sne under støvler og ski. Det var til at finde ud af!

Ungerne herhjemme har virkelig dén vinter i frisk erindring, og langrendsskiene havde da også allerede været ude at blive luftet, længe før jeg fik snøvlet mig hjem fra arbejde i dag…

Aftenen gik med at lege udenfor indtil sengetid, og drengenes ellers obligatoriske, halve times godnatlæsning under dynen, blev i dagens anledning knapt så obligatorisk… Jeg var solgt, da jeg så, hvad de lavede under kristtjørnen ude på gårdspladsen.

Hvad kommer du til at huske

fra vinterens første snedag?

Done, done…

I dag fik jeg endnu et hængeparti ud af verden… Jeg fik afleveret denne sovepose til min kollegas mobil. Sov godt!

Det giver energi at få streget en masse ud på listen af ting, jeg har lovet andre at få lavet, ordnet, klaret!

Lige nu ser listen vist cirka sådan her ud:

• Hækle Maja’s tæppe færdigt og sy navnebånd på. DONE!
• Hækle mobil-sovepose til Rikke. DONE!
• Hækle nissehue til bamsen Balder, som er gode venner med mine børnehavebørn. Han skal vågne op i sin røde kuffert den 1. december med nissehue på, har jeg bestemt…
• Sy navne under nevøens og niecens kælefrøer.
• Hækle min koksgrå jakke / trøje færdig (har jeg lovet mig selv… Selvom jeg er kommet til at hækle bagstykket for bredt og må trævle det op igen.)
  
  Har du noget på din liste, som du kan strege ud?
  Det kan anbefales her FØR julemåneden begynder!

SMS fra en baby…..

Da min dejlige niece Maja skulle døbes, nåede jeg jo desværre ikke at få lavet den ene kant på hendes barnevognstæppe færdig. Der var simpelthen for få timer tilbage i døgnene op til den store dag… Jeg aner virkelig ikke, hvor de blev af! (Indlægget om denne del af historien finder du HER!)

Nå, men dåben skulle jo holdes – og en uges udsættelse havde været passende! Hvis min søster havde ringet mig op med besked om, at de alligevel ikke rigtig orkede at holde dåben endnu, ja så havde jeg jublet!

Men ak… Sådan gik det ikke! Så Maja fik sit tæppe - og en aftale kom i stand: Efter en uges tid ville min søster komme med det, så jeg kunne få hæklet det HELT færdigt. Og som sagt så gjort!

________________________

Og SÅ gik der lang tid!

Der gik endda RIGTIG LANG TID!

Der gik rent faktisk PINLIG LANG TID…

______________________

Og pludselig en dag var Maja blevet SÅ stor og dygtig, at hun selv kunne sms’e sin moster LisBeth! Se engang, hvad hun skrev:

“Hej -Får jeg snart mit tæppe tilbage, savner det! Om natten lægger mor en stor gammel sweater over mig i liften og i skråstolen om dagen får jeg et kedeligt tæppe, en stor trøje eller en kæmpe dyne over mig. Mangler lidt stil! Kærligst –Maja”

Av, av, av, hvor den sad! Så nu har jeg endelig fået taget mig sammen og hæklet den, for som man siger:

Der må være en kant !

Noget at glæde sig over…

Så er arbejdsugen endelig overstået, og det er tilladt at sidde og glo tomt ud i luften, mens alle de sidste dages indtryk sorteres i de rigtigte kasser inde i knolden og til sidst fader ud. Det er god terapi at sidde og rode i en gang knapper eller fedte rundt med en kurvfuld garn. En kombi er heller ikke at foragte… Knapperne her er fra min farmors knappeæske, som jeg fik lov til at få nogle fra sidst, jeg var ude hos hende.

Jeg er helt færdig oppe på øverste etage efter at have holdt  forældresamtaler de sidste par dage. Jeg er ikke den, der bare lige kan lire en smørre af og derefter glemme, hvad der bekymrede og begejstrede forældrene… Hjernen arbejder intenst med hvert barn, dag – OG NAT - både før - OG efter samtalerne!

Nu er det OK at holde pause før det går løs igen i næste uge. Nu er det week-end, og jeg trænger lige til at finde en håndfuld overskudsgivende ting frem… Lad mig se…

• Jeg nåede på biblioteket sammen med mine drenge en aften midt på ugen. Der fandt vi en masse godt læsestof. Jeg fandt bl.a. et par af Ann-Elisabeth Knudsens bøger om børns hjernepotentiale. Super spændende – glæder mig til mange timers god læsning!
• Jeg er lige blevet ringet op af min søde faster fra Philadelphia, som bare lige ville sige tak - fordi jeg var mig! Jeg er overvældet og rigtig, rigtig glad! Jeg har fået hende overtalt til at få en facebook-profil, og så skulle afstanden fra Viborg til Philadelphia med et trylleslag blive en hel del kortere end den har været de sidste tyve år! Jeg glæder mig!
• Min yngste og jeg fik inviteret drengene fra klassen til forsinket fødselsdag – et forfærdeligt hængeparti at have – et fantastisk at slippe af med!
• Alle mine hæklenåle har haft fri og må nu være kølet ned til stuetemperatur, så jeg kan roligt gå i gang… Mine håndled har også fået et godt og velfortjent hvil. Alt i alt er der ikke fare for at noget går galt! Jeg er helt parat til en hyggelig familie-biograf-aften i sofaen!

Ha’ dig en god aften !

Fest for nogle – vinterhi for andre…

Det er ikke mange hæklerier, der strømmer fra mine hænder i disse dage… Tiden er gået med fest og farver sammen med kolleger og deres ægtefæller – og dermed selvforskyldt søvnunderskud… Skøn week-end!

Søndag blev afsluttet med familiehygge… Lidt skørt – og meget hyggeligt:

Campingvognen “Frida” blev luftet for allersidste gang i år med pizza- og sodavandshygge et sted i det midtjydske. Vi havde varme på gasfyret, tæpper over benene, hyggelys på bordet og højtlæsning af vores “Frida-dagbog”. Vi var enige om, at det for eftertiden skal være en årligt tilbagevendende begivenhed, når “Frida-Vognen” skal køres i vinterhi.

Ok, helt hæklefri holdt jeg nu ikke… Jeg nåede lige en lille bitte smule videre på min jakke fra Drops. Opskriften finder du HER.

I opskriften er jakken vist i rigtig flotte farver, men jeg hækler nu min i dejlig neutral, koksgrå uld. Jeg er bange for, at jeg vil blive træt af den, hvis jeg hækler den i så mange farver… Måske bliver min lidt ligesom på billedet,  jeg har lavet til højre?! Altså uden de changerende nuancer, naturligvis.

Den bliver i hvert fald dejlig varm og lækker!

-Lige til at gå i vinterhi I !

Det bli’r en god dag!

  

• Familien vågner stille op – vi er her allesammen…
• Solen skinner mig i øjnene, når jeg ruller gardinerne op…
• Der strømmer gamle minder ud af DAB-radioen i køkkenet…
• Min smukke, franske anemone har åbenbart mod på endnu en dag, hvor den kan stå og stråle solitært midt på øen i mit køkken. Den snupper opmærksomheden fra resten af køkkenet, som jeg ikke orkede at rydde i aftes efter en monsterlang, men dejlig arbejdsdag.
  Hurra for anemonen!

 

• Min kaffe er brygget af bønner fra en nyåbnet pose… Jeg elsker at stikke næsen ned i posen og snuse ind…
• Vi har tid til at vågne LANGSOMT! Det er tiltrængt!
• Jeg får tid til at hækle videre på min koksgrå jakke, som ligger og venter på bordet. Jeg har tid… Lige NU!

 

– Find de gode ting frem

- og giv dig selv

en rigtig dejlig dag !

LisBethLys lavede lige lovligt lange linoleumstryk… Lige lovligt længe!

Tja, jeg ved ikke, hvad I andre kan finde på en sen lørdag aften...

Men når mine unger er gået i seng og manden er på nattevagt, går resten af aftenen let hen og bliver ret kreativ her hos mig! Denne gang, gik jeg i gang med at færdiggøre et projekt, jeg har bakset med i et stykke tid:

For nogle uger siden, snittede jeg mit bomærke i linoleum og købte ny stempelpude. Siden da har jeg så gået og bakset med tankerne om, hvordan det færdige resultat skulle ende med at blive.

I lørdags fik jeg så printet, klippet, stemplet og hullet 72 små, aflange mærkater, til at binde fast ved mine hæklerier. Jeg blev så grebet af at gøre projektet helt færdigt, at det blev sent, sent, sent før jeg krøb til køjs…

De første hæklerier er nu ude af klappen og postet i nærmeste putkasse. Hvis ikke vejen gennem Post Danmarks system har været for snørklet, vil jeg faktisk tro, at de er nået frem i dag!

 

……...Med afsenderå!

Her er lidt af det, der kom afsted…

Hav en fortsat kreativ aften!

TAK! …Øh… Tror jeg nok…

Jeg vidste ikke helt, om jeg skulle grine eller græde, da min dejlige veninde Randi kom til gåtur og kaffe i går, og overrakte mig denne “tus”…

Hun havde ganske vidst skrevet til mig, at hun havde en hæslig gave til mig, - men min fantasi rakte bare slet ikke! Jeg blev vidst noget mundlam, hvorefter jeg fik sagt noget i retningen af:

“TAK…

Øh… Tror jeg nok…”

Gudskelov slog hun et grin op og fortalte følgende: Hun havde fundet den i en genbrugs og tænkt, at dén skulle jeg have til, hvis jeg gik lidt i stå i mine hæklerier og trængte til opmuntring. Så kunne jeg kan altid se på den og tænke ved mig selv, at…

“…lige meget hvad jeg hækler,

så vil det ALTID

være smukkere end dén!”

Det skulle det i hvert fald også helst! Ellers må nogen straks gemme både mit garn og alle mine mange hæklenåle langt væk, for så rabler det da vist for mig!

Tak for et godt grin!

Hva’ dælen har jeg gang i ?

Ja, hva’ dælen har jeg egentlig gang i? Tja, måske har jeg egentlig gang i alt for mange ting på een gang – oven i hinanden – i stedet for hinanden – og ikke mindst i en helt forkert prioriteret rækkefølge… Må nogle nødvendigvis mene…

Andre (som f.eks. min forkølede 15-årige søn) mener, at det er totalt i orden og rigtigt prioriteret, at jeg her på min fridag kastede mig over de to nøgler dejligt, varmt uldgarn, som vi købte sammen for en uge siden. Jeg har leget med en basse af en hæklenål str. 10 og 20 stangmasker på hver række…

Om lidt kan han tage mit bløde, lune halstørklæde af og bytte det ud med sit eget sorte, lange, bløde og lune halstørklæde...

Om lidt kan jeg med god samvittighed strege ét af mine punkter på sedlen i bukselommen…

Om lidt kan jeg bestemme mig for, hvilket punkt, der nu skal stå øverst på listen af ting, jeg bør få ud af verden… Snarest muligt.

Men én ting er sikkert: Det bliver hyggeligt og det skaber overblik at få noget af vejen!

God week-end derude i “Bloglandia”!

Skal du have noget

streget ud på din seddel i lommen?

Okay så - så si’r vi det… Jeg gi’r op!

Tegnene er blevet for svære at overse - et ER blevet efterår!

Det kan godt være, at jeg tager lidt længere end de fleste for at nå til den erkendelse, men jeg er bare så træt af at skulle give slip på min sommer og alt det dejlige lys, der strømmer ind hver dag…

Nu er det rent faktisk en måneds tid siden, jeg nærmest faldt over denne smukke fluesvamp, på en dejlig solskinsdag, i skoven.

Jeg havde ikke andet ved hånden end min mobiltelefon, men jeg syntes lige, at jeg blev nødt til at vise den frem, så værs’go:

Nu kan I se den, og gad vide, om der ikke også er andre sommerelskere, der får lidt at tænke over…

-------------------------

Og NEJ! Jeg aner da virkelig ikke, hvem der har været så tåbelig at tage en bid…

Hvem vandt ?

 

Taler billedet ikke

for sig selv?

 

-Maria, du kan lige sende mig

din adresse, ikk’ ?!

Lige straks slutter min give away…

  Jeg har slet ikke haft tid til at blogge, for jeg er kommet til at købe garn for flere hundrede kroner, og kan næsten ikke give slip…

…Men så var det jo lige, at jeg kom til at tænke på, at jeg jo har en blog og en give away, der slutter lige om lidt. Faktisk har jeg skrevet, at den slutter kl. 19, men måske skal jeg ændre det til kl. 21, for jeg har alligevel ikke tid til at se til den lige nu! Jeg skal både trylle aftensmad og hækle et forstykke på een gang…

Jeg vender tilbage kl. 22, og så kan I se, hvem der skal have masser af farver i håret!

 

“Bare Bryster” igen – igen…

Hårelastikken "Bare Bryster" hæklede jeg for at bringe glæde og smil med ind i kampen mod brystkræft. ...Lige netop i Kræftens Bekæmpelse's ånd. Du så måske DETTE INDLÆG, som jeg skrev først i oktober?!

Nu har jeg bestemt mig for at gøre en ekstra indsats for at støtte brysterne, så for for vildt brystinteresserede kan jeg afsløre, at jeg tager imod bestilling her i "Støt Brysterne-måneden", oktober - i det omfang, jeg kan nå at følge med...

OG…

…At jeg giver pengene videre til Kræftens bekæmpelses kamp mod brystkræft for hvert sæt "Bare Bryster" jeg kan få solgt i oktober!

-Naturligvis gennem Britta’s fine indsamling!

Skriv til mig her i kommentarfeltet og / eller send mig en mail på llisbethlys@gmail.com. Så skal jeg fortælle dig, om jeg er ved at drukne i bryster eller ej... ;o)
Pris: 60,- kr. inklusiv porto eller 50,- kr. ved afhentning.

Noget om at holde kæft…

Da jeg var en lille pige havde jeg et gyngestativ, der trængte til at blive smurt - mente vores nabo.  Det peb noget så skønt, og når jeg gyngede højt nok, kunne jeg tilmed få det til at hoppe sidelæns hen over græsplænen. Jeg gyngede lystigt time efter time - sådan husker jeg det i hvert fald! Jeg nød oplevelsen, rytmen, melodien og min sang, der kom med ind over… Time efter time…

Sådan oplevede vores nabo det så bare ikke… Han gik og surmulede der ovre på den anden side af hækken. …Lige indtil den dag, hvor han liste ud af sin havelåge og ind ad vores. Han havde en rød oliekande i hånden og gik uden et ord hen til gyngestativet og smurte det… Og så listede han lige så stille over til sig selv igen…

Schyss…

-----------------------------------------------------

Den var der igen, ca. 30 år senere, da jeg sad med familien i et fly i luftrummet over Billund Lufthavn…

Vi havde retning opad, opad, videre og til Valencia. Vi steg. Bælterne sad, hvor de skulle. Nogle holdt nærmest vejret – det var første gang vi forlod Jorden sammen. Der var en speciel stemning. Jeg smilede til drengene. Holdt de mon modet oppe alle tre?

Host. Host. Host og host!

Silas blev bare ved og ved. Folk begyndte at vende sig om og se efter, hvem det mon var, der larmede SÅ meget. Onkel Anders fiskede et Halls-bolsje op og rakte det til den stakkels dreng, og tænk engang: Det hjalp! Silas så sig lettet om og udbrød:

“Åh, hvor var det dejligt,

at jeg kunne holde min kæft!”

-----------------------------------------------------

Og  igen i aften var var jeg helt derude, hvor jeg tiltrak mig alles opmærksomhed – bare ikke på den gode og velsete måde… Jeg sad i en større forsamling, hvor alle sad og lyttede efter det, der blev sagt oppe foran… Også jeg!

…Lige indtil jeg fik et hosteanfald, der bare ikke ville holde igen. Jeg havde til alt held en kollega, der reddede mig med en lindrende lakrids, som havde en god efftkt på mit støjniveau. Hvor kan man dog blive taknemlig!

Ja, faktisk lagde hun HELE æsken over på mit ben!

-Og jeg kom til at fnise, for mine tanker røg fluks tilbage i tiden til mit gamle, rustne gyngestativ, flyet til Spanien og en sætning, der oprindeligt stammer fra Maise Njor:

“Du ser træt ud!

- Skal jeg holde din kæft?”

Tak for hjælpen, siger jeg bare – og tak for grinet…

Kender du fornemmelsen?

Schyss…

Mangler du en gave ???

Det er blevet rigtig efterår nu, og jeg har haft tid her i ferien

til at få lavet lidt nyt til min

“Butik LisBethLys”!

…Og det bliver jeg naturligvis nødt til at gøre lidt reklame for!

Nu går der nemlig ikke så længe før det vil være godt at kunne huske, hvor det nu var, at du kunne komme let til en lille gave… Behøver jeg nævne andet, end at vi skriver den 24. i dag?! Måske en værtindegave, en kalendergave, en tøsegave, eller måske endda en julegave. I hvert fald er der masser af gaver, som ingen andre har helt magen til!

Mens jeg var i sommerhus, modtog jeg en pakke, som jeg havde gået og ventet på længe… Syntes jeg! I hvert fald adskillige dage! Der var bl.a. en masse hårspænder i, som jeg havde bestilt, så jeg kunne komme i gang med at lave sådan nogle til butikken her før j.. (Nej, jeg sagde det IKKE!)

Nu er de første så kommet på hylden i biksen, og jeg HAR prøvet dem af! De er 8 cm. lange og sidder godt i hestehalen uden at glide ned i den ene side eller trække i et enkelt hår. Det er jeg nemlig selv så træt af, hvis de gør.

Priserne, der står ved varen er inklusiv forsendelse her i landet. Hvis du bor i nærheden af Viborg og derfor kan springe portoen over, kan du trække 10,- kr. fra! Kig forbi og se, om der er noget, du kan bruge. Har du særlige ønsker til farver, så send mig en mail, så snakker vi om det!

Nu trækker sofaen, filmen, kæresten og hæklenålen…

Hav en hyggelig søndag aften!

SKAL det være kedeligt at ordne vasketøj???

Her i huset har vi ikke ung pige i huset… Desværre… Det kunne ellers godt være tiltrængt med en hjælpende hånd ind imellem, når man er to voksne og tre store knægte til at rode og regere… Men hov... A propos store knægte…

…Ja, så bliver vi nødt til at give en hånd med alle mand, og drengene er gode til at tage en tørn! De klarer tit vasketøjet. Både det, der skal ud af maskinen og det, der skal hænges op. Det, der skal tages ned og lægges sammen osv. osv. Hele møllen igennem – vi er fem om opgaven! For tøjbunkerne vokser nærmest op af gulvet overalt i huset. Jeg tror nogle gange, de har slået rødder…

Nå, men midt i vaskeriet, bliver der altså også plads til noget sjov, for drengene går gerne to og to - så se lige engang, hvad jeg så på tørresnoren den anden dag, da jeg kom ud i tusmørket… De havde godtnok spurgt til, hvordan de skulle hænge den kæmpestore hørdug op, og jeg havde forklaret dem noget med at finde midten, glatte pænt ud osv.

Og jeg havde også godt hørt dem fnise og grine, da de kom ind…

Men 45 tøjklemmer…

Dét havde jeg ikke regnet med!

Noget om svigermødre, solsikker og kanelstænger - II

 

 

 

 

 

 

 

Jeg skylder vist at fortælle jer, hvordan det gik med konkurrencen med min svigermor… Hvis ikke du har fulgt med, kan du læse om den HER.

Min svigermor læser ikke med på Blogger – har i hvert fald ikke gjort det hidtil…

…Men måske kigger hun indenom engang imellem nu, hvor hun har læst indlægget om sig selv, sin svigerdatter, dennes skarnsstreger og efterfølgende måtte holde sig på maven af grin!

Det var slet ikke faldet hende ind, at jeg havde svindlet og fuppet hende, så vi fik os et totalt grineflip, hvorefter hun meddelte, at hun gav kanelstangen i år!

Den smagte godt, og selskabet var hyggeligt!

…Gad nok vide,

hvad hun nu finder på til næste år!!!

Valket halsedisse igen, igen…

Jeg HADER at fryse…

…og ELSKER at finde på godt genbrug…

Det er en ret god kombi, for det kan der komme mange dejlige sager ud af! Jeg fandt en (forhenværende lækker) blød råhvid lammeuldspullover på et bagagerumsmarked og fik den med oven i en handel, fordi den var gået i stampe…

  Ti hi!  Den røg lige hjem i vaskemaskinen og fik 60 grader oveni, og så ellers bare at vente på at få ferie og dermed tid til lidt ekstra…Jeg har planlagt, klippet, syet og pillet op, mens jeg har set film, kørt i bil o.s.v. (hvilket også godt kan ses på bogstaverne, der ikke kom til at stå helt på linie – men pyt!) Så nu har jeg min helt egen udgave af Tobias’ halsedisse, som jeg syede sidste vinter. Jeg kan godt forstå, at han er glad for sin! Min viste sig at være SÅ dejlig varm, at jeg slet ikke kunne tage mig sammen til at tage den af igen, da jeg skulle prøve den i formiddags… Jeg har den på endnu! Jeg kommer nok til at bo i den hele efteråret og vinteren med, og der er ingen tvivl om, at jeg skal have syet håndleds-varmere af ærmerne…

 

Så har du en ulden pullover, som godt må blive genbrugt på den gode og varme måde, så er det da bare om at komme i gang!

-Og sig så lige til, hvis DU ligger inde med et godt genbrugs-nørkle-råd, som vi andre må se!

Og især, hvis det er et, der varmer!